Vikingeskattenes mennesker: Bornholmske sølvskatte som aktører i det økonomiske, sociale, kulturelle og symbolske felt fra ca. 850 - ca. 1150

Summary, in Swedish

Afhandlingens empiriske udgangspunkt er Bornholms vikingetidsskatte (ca. 850-ca. 1150), med særlig fokus på 34 udgravede lokaliteter, der i hidtil uset skala gør det muligt, at inddrage den arkæologiske kontekst i tolkningen af skattenes betydninger. I afhandlingen opstilles tre forskningsspørgsmål: 1) Afspejler skattene de mennesker, der akkumulerede, håndterede og deponerede dem, og er det muligt at identificere de anvendte akkumuleringsstrategier? 2) Er skattenes betydninger reflekteret i den arkæologiske kontekst? 3) Hvilke betydninger havde skattene som aktører i vikingetidens samfund?Afhandlingens grundtanke er, at skattene er formet af menneskers valg og handlinger, og at disse afspejles i skattenes struktur og deponeringskontekst. Der opstilles den tese, at skatte med uens betydninger deponeredes ud fra forskellige bevæggrunde, og at disse afspejles i deponeringskonteksten, samt at skattene havde agens og påvirkede menneskers liv og det samfund de levede i. Det diskuteres i forskningshistorisk perspektiv, at tidligere forskning ofte fokuserede på ét aspekt ved skattene. Afhandlingens analytiske udgangspunkt er imidlertid, at alle dele af skattene er lige vigtige for tolkningen, og at skattene havde mange forskellige betydninger. P. Bourdieus tankerom kapital og felt anvendes som teoretisk ramme for en multikausal tolkning, hvor skattenes position i det økonomiske, sociale, kulturelle og symbolskefelt belyses.I analysen tolkes produktions-, cirkulations-og deponeringsdata for alle genstandsgrupper. Der anlægges et biografisk perspektiv, der belyser de vigtigste faser i genstandes og skattes biografi: produktion og cirkulation, akkumulering og deponering. Strømninger og forandringer diskuteres i et lokalt og regionalt perspektiv, hvor skattenes agens belyses inden for følgende emner: magt, kristendom, økonomi, handel, indvandring, kulturel forandring samtsocialt netværk og mobilitet. Det konkluderes: 1) at detvia den biografiske analysemodel, der er udviklet i afhandlingen, er muligt, at udskille forskellige akkumuleringsstrategier som netværk, handel og togter, samt deponeringsstrategier som opsparing, råmaterialedepot og offer. 2) at det via den multikontekstuelle metode, der er udviklet i afhandlinger, er muligt, at belyse menneskene bag skattene, der omfatter mænd og kvinder, krigere, handlende, sølvsmede, bønder og elite. 3) at skattene havde agens i Bornholms overordnede magtfelti vikingetiden, at skatteskabte social mobilitet, var mediator mellem mennesker og guder, og var agenter i etablering og vedligehold af økonomiske og sociale netværk lokalt og regionalt.

• Författare: Gitte Ingvardson
• Publiceringsår: 2020
• Språk: Danska
• Fulltext: - 18 MB; - 16 MB; Download statistics
• Dokumenttyp: Doktorsavhandling
• Förlag: Københavns Universitet
• Ämne: History and Archaeology
• Status: Published